Ploesen

15-08-2017

Men bekymret det er jeg.

I går var jeg alene på gaden, jeg humpede ned til frisøren og fik en hårdt tiltrængt klipning, så det er ikke det , som bekymrer mig  

Lige nu er jeg bange for, at jeg har gjort mig selv en bjørnetjeneste, gammel betydning, jeg halter, min operedede fod vil slet ikke makke ret. Den er stiv, jeg håber, det er fordi, den stadig er meget hævet. 

Men på gaden kom jeg da.

 

11-08-2017

Måske skulle jeg overveje at skaffe sådan en.

11-08-2017

i sløjdlærerens dejlige have. Og en skøn aften sammen med det gode selskab. NB vi var udenfor hele aftenen

09-08-2017

Jeg har været lidt nedtrykt, det har gået mig noget på at være inaktiv og unyttig i nu snart 6 uger. Jeg har prøvet at være tilstede, mere eller snarere mindre vellykkket, og ikke villet se på det som en tid, der skulle overstås, og nu er den snart gået. Men jeg har haft rigtig svært ved at tage mig sammen til noget som helst. 

For ikke så lang tid siden begyndte vi at se os om efter en anden lejlighed, Det var blandt andet derfor vi solgte Berlin. Hr. Mands nummer i aab er væsentligt bedre end mit, men det kunne vi ikke bruge. så det gjorde ikke mit humør bedre.

Vi bor på 4. sal og det og så vores meget, meget lille badeværelse er det eneste dårlige, som jeg kan sige om vores lejlighed. Hr. Mand står for at skulle have et nyt knæ, hvad han absolut ikke har lyst til, og det at flytte ned i en stuelejlighed, ville måske kunne udsætte det, plus være en fordel hvis han bliver opereret på et senere tidspunkt. 

Og vi har fået en anden (ganske vist mindre) lejlighed, men større badeværelse og vestvendt altan. Så vi skal flytte medio oktober, på min morfars fødselsdag. Ja han lever ikke længere, han var født i 1885.

Bonus info: Moster Malle, min mormors søster, blev 102 år, hun døde i 1986. 

 

 

01-08-2017

Jeg aner ikke, hvor tiden bliver af. Hvor den forsvinder hen.

De to ældste børnebørn blev henholdsvis 16 og 18, det er ikke ret lang tid siden, de var nogle små skolebørn med os i Berlin, efter vi havde hentet dem i Sverige. Og var det ikke kun et par dage før, at vi kørte afsted til Århus, da den nu 18årige blev født..

Maj måned var dejlig lang fyldt med spændende ogg sjove oplevelser. Hvor imod juli forsvandt i en ruf, det er en måned siden, jeg blev opereret, og selv om det er monster kedeligt ikke at kunne noget, og bortset fra fødselsdagen i Sverige intet er sket til at aflede opmærksomheden, så er den forsvundet.

Jeg er slem til sige til mig selv, det her skal lige overstås og så bliver det bedre. Og på den måde er kostbar tid forsvundet. 

Det er nu vi lever, det gør vi måske ikke i morgen. Og som een sagde, vi får det ikke bedre end vi har det lige nu.

Men ok forhåbentlig kommer jeg til at danse igen.

Bonusinfo: Til efteråret kan man på Moesgård se den nu 18åriges billeder på toilettet. De er rigtig gode.