12-06-2016

Ubudne gæster

Jeg må tilstå, at jeg aldrig har forstået, at man kan være bange for et dyr, man kan udslette ved at træde på det, men angst er ikke altid rationel.

Jeg holder meget af edderkopper, jeg synes, de er meget nyttige og gode til at hjælpe med at fange nogle dyr, som jeg er mindre begejstet for, f.eks. fluer. Jeg fjerner edderkoppespind, når det ikke længere er rent, eller hvis det er i vejen for mig.

Jeg synes heller ikke, jeg har mere ret til at være på jorden end dyr har, men det er langtfra alle dyr jeg vil bo sammen med. Der er jo nogle, man desværre ikke kan undgå,bl.a. fluer og så er det at edderkoppen er en af mine hjælpere. Jeg havde i nogle år en jagtedderkop boende på toilettet, den levede af sølvfisk. Nu har jeg sølvfisk, men ingen edderkop.

Som sagt har jeg grænser. Jeg bor ikke frivilligt sammen med mus,og  da jeg har opdaget at musefælder enten er dyremishandling eller virkningsløse, har jeg anskaffet en elektrisk musefælde, den er effektiv og hurtig. https://skadedyrshop.dk/musefaelde-elektrisk.html

Årsagen til dette lidt lange indlæg findes på vores badeværelse i sommerhuset, i hjørnet er et hvepsebo under opførelse. Jeg opdagede det, da jeg så et udtjent spindelvæv, hvad jeg ikke helt forstod, da der ikke var noget spindelvæv for et par dage siden. Nok er de hurtige, men de plejer ikke at grise dem til så hurtigt, årsagen skyldes byggeaktiviteten.

Nu har vi til fleres skræk tidligere levet i fredelig sameksistens med et hvpsebo, det var dog udenfor, men vi skulle tæt forbi det flere gange om dagen. Men vi kom igennem det´uden at blive stukket. Det blev jeg til gengæld en gang jeg ville fjerne et bo efter instruktion af en af vores venner. Han mistede lidt af sin troværdighed.