24-08-2016

Rulning og tankespind

I dag har jeg rullet sengetøj, fra sommerhuset, fra lejligheden. og da vi havde ældste barnebarn (17) og hendes veninde overnattende, var der også sengetøj fra dem. De havde lånt vores lejlighed i nogle dage i sommerferien. De bor normalt i Århus. Dvs. ældste bor nu i Viborg, hvor hun er startet på HF.

Det er godt nok ikke det mest spændende, altså at rulle, man kan foretage sig, men man begynder at tænke

  1.  Hvorfor er, det svære sjovere end det lette. Det er sjovere, tiden går hurtigere, når det er noget småt, man ruller, man skal hele tiden ruppe fingrene. Men når det er sengetøj, står man bare der og holder øje med, at det ikke bliver alt for skævt, 
  2. Min mor, jeg tænker altid på min mor, når jeg ruller. Jeg tror, hun ville være glad for at se mig rulle. I begyndelse efter hun døde, var der smerte, når jeg tænkte på hende, nu er det med en stille glæde . Så aer jeg lige dynebetrækket, åh ja det var det børnene sov i, når de var på besøg hos mormor, og det sover vores gæster ogsp i.
  3. Donald Trumps hår. afledt af, at hvis Hr. Mand ikke havde så dygtig en frisør, TAK Lisbeth, så havde han haft samme frisure. Han prøver i hvert fald på at sætte den sådan hver morgen. Forleden mørgen var det så tydeligt, at jeg bemærkede det og skyndsomt fik rodet op i håret. Det skyldes, at de, Hr. Mand og Trump,  sætter den frisure, der var moderne, da han selv skulle sætte håret for mange år siden. Sjovt nok dukker Trumps billede op, når man søger på anderumpe. Men jeg foretrækker Elvis.