29-10-2016

Hold fingrene fra min taske

Forleden hentede jeg E i skolen, vi skal køre i to busser for at komme hjem, det kræver en vis koncentration fra min side. E ville ikke rigtig af i den første bus, men det lykkedes dog, og vi kom op i den næste bus.

Da vi skal af, var E igen ikke rigtig med på det. Vi sad lige ved udgangsdøren, så jeg fik gjort os klar til at komme ud. Her stiller en "dame" sig helt tæt foran os, så vi ikke kan komme ud at stå.

E spørger, hvorfor hun står der, jeg siger at hun nok også skal af, men det undrer mig, at hun skal stå så tæt op ad mig og min taske. 

Jo den var god nok, hun var på vej ned i den. Med min højeste stemme og for at advare resten af bussen, fik hun besked på at HOLDE FINGRENE FRA MIN TASKE. Hun havde kun nået at få åbnet min taske, alt af værdi i den ligger i lynlåste rum.

Se også Idebank

Men i samme bus på samme strækning og med et lille barn, var der en der snuppede min pung for nogle måneder siden. Tyven fik ikke noget ud af det, jeg går ikke rundt med kontanter på mig, det kostede mig 150 kr for at få nogle kort igen og en masse besvær. 

Vær på vagt derude. 

Billedet er fra Politiken og taget af Morten.