11-11-2016

Jo ældre man bliver ......

Da Miles Davis døde, gik hr. Mand i skjul i flere uger. Han var i dyb sorg.

Nu er jeg tættere på hans sorg end jeg var dengang.

Flere af min ungdoms "helte" er døde, de fleste alt for tidligt. Leonard Cohen er ikke død før tid, som mange af de andre er, alligevel rammer hans død mig mere end mange af de andre. Og jeg føler et fællesskab med hr. Mand. 

Måske fordi min egen død kommer nærmere, og jeg er ikke klar...

Og nej jeg er ikke i dyb sorg, jeg er ked af, at vi ikke overvandt vores træthed efter en lang køretur for nogle år siden og kom ind og hørte ham i Berlin, men selvom han kunne have levet nogle år til, blev han gammel. 

Jeg er ikke jævnaldrende med Cohen, som jeg var med Fassbinder, hvis død også berøre mig dybt. Fassbinder var tre år ældre end mig og døde udslidt i 1982.  

https://www.youtube.com/watch?v=ZX0CfFdk-jw