20-12-2016

Ikke et ord om Berlin, for smertefuldt

Mit barnebarn, lille E med sit ekstra kromoson, er et utroligt høfligt barn.

Når hun mødte i sin institution om morgenen og blev mødt med "Hej lille E", svarede hun "God Morgen".

Det nej lækkert, mange tak, nej tak, ja tak osv.

Da hendes lillebror var i den alder, hvor børn smider sig på gulvet og skriger: VIL IKKE. Havde han lært så meget af lille E, at han skreg: NEJ TAKKE, NEJ TAKKE. Så man fik lyst til at give ham takker. 

I lørdags overraskede lille E sin næsten jævnaldrende grandkusine med et "Nej mange tak, hvor dejligt", da hun fik et udsmykket papir af hende. Kusinen så ret forbløffet ud.

Jeg fik forresten også en uventet gave, megafin en af slagsen, tre forskellige magnetiske neglelakker. I dag havde jeg tid til at lege med den. Ret sejt.