06-03-2017

Reality

Så Sidney Lee i tv i morges. Jeg kunne godt sige en del, men han har ikke gjort mig noget, som f.eks. at ødelægge naturen, som bæredygtigt landbrug arbejder på, men han fik mig til at huske en lille episode, jeg oplevede for nogle år siden.

Jeg sad i S-toget sammen med en 9-10 klasse, de var ikke sammen med mig. I samme S-tog lidt længere inde, sad en kvinde, som jeg ikke hverken kendte eller genkendte. 

Alle pigerne og drengene gik fuldstændig i selvsving, de hvinede af fryd: "Se, se det er Sidney Lee's kæreste. Hvor fedt, aj altså."

Jeg ved ikke, om jeg dengang vidste, hvem Sidney Lee var.

Men  i dag gjorde min tidligere oplevelse, at det ikke undrede mig helt så meget, at en lignende personage kunne vinde det amerikanske præsidentvalg.

Jeg ville have sat et billede af Sidney Lee ind, men jeg tvivler på, det er lovligt. Ikke på grund af Sidney Lee, men på grund af fotografens rettigheder.