08-05-2017

I sommerhus

Selv om vejret er blevet noget bedre,temperaturen har været tocifret, så har der alligevel været fyret op i ovnen.

Der er blevet fjernet en del kviste fra grunden, men visse steder ligner den en cirkusmanege. Ja der ligger en del savsmuld efter, at træerne er blevet savet i passende stykker.

I dag kom VVS'erne, de var to, og satte en varmtvandsbeholder op til køkkenet, så når elektrikeren kommer, behøver vi ikke længere at hente varmt vand på badeværelset.
Så det går da lidt fremad men komforten i sommerhuset.

Men åh hvor er der stadig meget, der skal laves og meget, der skal smides ud.

Vejret har ikke været godt nok endnu til at vi kan sætte vores oprydningssalg op ude på vejen. Til gengæld fik vi årets første is i Hundested i går. Iskiosken ligger nede ved havnen, der er hjemmebagte vafler, hæderlig is og , og de har GUF. Der blev ikke sparet på isen.