13-05-2017

Låner nettet hos trolden

Hvis man rører ved lort, risikerer man at det smitter af.

Derfor tager jeg hatten af for Carsten Jensen for at vove risikoen og kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

Tidligere forstod jeg ikke, at Søren Krarup blev kaldt en Rasmus Modsat i Information. Hans holdninger blev da tit udtrykt af lidt bøvede, øldrikkende mænd, som af og til optrådte på vej til fodbold i Parken. 

Men man bliver, selvom det ikke føles sådan, klogere med alderen. Søren Krarup er jo Rasmus Modsat i forhold til Informations læsere. 

Hr Mand og jeg taler af og til om, vi evt. skal stoppe med at holde Kristelig Dagblad på grund af dets dyrkelse af DF og co,

På den anden side læste jeg et interview med Pia Kjærsgaard, og da gik det op for mig, hvorfor hun ikke havde fået en videregående uddannelse.

Og det er da oplysende, at Sørine Gotfredsen mener, at man kan sige, hvad som helst, bare man skynder sig at beklage.

Det er jo rart at vide, at der ligger taktiske overvejelse bag DF.s udtalelser. 

Bonusinfo: Jeg har det svært med nogle stemmer, så når de stemmer kommer, lukkes mine ører helt automatisk.

BOnus på bonus: Blandt andet Pia Kjærsgaard og Helle Thorning har den indflydelse på mine ører.