08-09-2017

Kræsen

Da jeg var barn spiste vi, hvad vi fik. Ja det stemmer, men hvad fik vi?

Om vinteren grød, kartofler, sovs og kød, eller kartofler, sovs og fisk. Engang imellem stuvede grøntsager. What's not to like. Den valgte nationalret Stegt flæsk og persillesovs passer perfekt ind i min barndoms mad.

Om sommeren stadig grød men oftest som efterret og denne gang frugtgrød.

Min mor mente, der kun var to ting hun ikke spiste, sødgrød og kørvel. Bortset fra det var der ikke noget, hun ikke kunne spise. Ja hun tvang af og til noget i sig, mens hun skar de frygteligste grimasser. 

Af den mad jeg fik som barn, var der fire ting jeg ikke kunne lide, kogte gulerødder, grønkål, mayonnaise og øllebrød.

I dag kan jeg godt lide grønkål, kogte gulerødder og desværre også mayonnaise. Øllebrød måske, men jeg har holdt mit barndoms løfte, aldrig at spise øllebrød, når jeg blev stor.

Men når man ser på, hvad vi fik at spise i min barndom, kan jeg ikke tillade mig at tale med om kræsenhed, eller sige, at de skal spise, hvad de får. 

Jeg blev inspireret af at læse nutidensmor.dk om hvad folk uden børn siger til folk med børn.

Bonusinfo: Selv er jeg slem til, "hvad vil du give dem på til vinter?" Underforstået ungen har for meget tøj på. 

Det underligt hvide på billedet er blæksprutte, bestem ikke en af min barndoms retter.