31-10-2017

Hvad man tror og hvad man ved

Tja jeg var overbevist om, at billedet var fra Nørre Alslev, men nej det er det ikke, det er fra Frederikssund. Hr. Mands morfar og mormor er nok et sted på billedet. 

Det hang i vor gamle lejlighed og kommer også til at hænge i den ny.

Mit hoved er ligeså rodet som lejligheden, i går stod jeg hos Troldebarnet i Hvidovre og 2 meter fra døren, går det op for mig, at jeg da ikke har fået nøglen med. 

I går bestilte jeg tid til influenzavaccinen, hvorefter  hr.Mand fortæller mig, at det er samtidig med vores vasketid. 

To gange må jeg undvære dansen, den ene gang var det min egen skyld, den i morgen har vi ikke haft indflydelse på. 

Jeg kan kun håbe, det bliver bedre, når vi afslutter den gamle lejlighed i morgen..

Jeg får rigeligt med motion, det kniber mere med søvn.

Bonusinfo: Det er forbavsende, at fotos af fotos går rimeligt godt.