02-11-2017

Ikke farvel, men på gensyn

Egentlig havde vi ikke tid til det, men lukkes for vandet skulle der.Vi havde for en gang skyld en prof. til det. Da Carl Andersen satte kompressoren til, ja så sprøjtede vandet ud. 

Lige der gik det op for mig, at jeg havde været heldig, ikke at have haft sprængte rør før...

Det er altid lidt mærkeligt at lukke ned, dengang vi ikke havde badeværelse og selv skulle tømme hm hm. ja så brugte vi også huset i vinterhalvåret, men nu hvor vi har bad og trækogslip, så er det alt for besværligt  

Sjovt som ting, der gør dagligdagen mere behagelig også kan gøre den mere besværlig.

Vi fik valgt hvilke træer, der skal fældes og lavet en aftale med træfælderen, som i øvrigt er navnebror med hr. Mand.

Hr. Mand overhørte en sms, da han så kampen mellem Tottenham og Real Madrid. Det var een, der ville købe vores shabby chic vitrineskab, men efter et par forgæves salg, de løb bare ud i sandet, flyttede vi skabet, og ved nærmere eftertanke besluttede vi os til at beholde det lidt endnu..

Bonusinfo: Tottenham vandt. Og shabbyskabet blev købt, da det var højeste mode..