02-01-2018

Tilbud, jeg ikke kan sige nej til.

Vi skal jo lidt langt for at handle, det er jeg godt nok ikke vant til. Det meste af mit liv har jeg boet i nærheden af butikker. Nu tager vi sammen med en del andre toget til Buddinge, der ligger en Kvickly lige ved siden af stationen. 

Og det gjorde vi så også i dag. Og uden seddel: Lad mig blive inspireret. 

Og inspireret, det blev jeg da. Først champignons, brune til 10 kr., så var der friske muslinger til 25 kr,  det var for fristende. Og så var det bare at købe noget godt pasta. Løg, hvidløg og fy piskefløde havde jeg. Herbamare og lidt paprika kom der også i.

Bonusinfo: Nej jeg har ikke tabt et gram af det, jeg tog på i de måneder, jeg lå brak.