18-01-2018

Hvad sker der om aftenen?

Det meste af mit liv har jeg boet øverst, det  gør jeg ikke længere, og det har gjort, at jeg pludselig kan se, hvad der sker på gaden, når det er blevet mørkt.

For en uges tid siden er der en, der lusker rundt om især en bil, hver gang der kommer nogen forbi, ser det ud som om han/hun skal til at stige ind i bilen. Det sker bare ikke, så opdager personen undertegnede og forsvinder.

I går holdt der en ambulance med tændt lys i over en time, hvorefter den bakkede larmende og kørte.

I betragtning af, at der hvor vi boede før, tit var smadret en eller flere bilruder, udover at der ofte lå rester af urtepotter på fortovet, for slet ikke at tale om de mange indbrud, sker der nok ikke mere her. 

Men det er en helt ny oplevelse.

Bonusinfo: Vores udsigt.......... i Berlin.