20-02-2018

Blomster, blomster og blomster

Her gik jeg og troede, at 17 bare var et dårligt år, men 18 er desværre ikke startet helt optimalt. 

Vi  har pt 5 skønne blomsterbuketter stående, jeg er meget taknemmelig, mit liv er fyldt med omsorgsfulde mennesker, noget som ikke ligefrem er min force. 

 

Jeg har nemlig også fået masser af smukke og varme hilsener og tanker. Selv ved jeg aldrig, hvad jeg skal skrive i sådanne situationer.

Min sidste mammografiundersøgelse viste desværre, at jeg havde en knude i brystet, lad mig sige det sådan, den var ikke uskyldig. Heldigt den blev opdaget, for det skulle have været min sidste, det bliver det så ikke.

Lægerne er optimistiske, det vælger jeg også at være. Den sad yderligt, ja den er fjernet, jeg er kommet godt igennem operationen, jeg venter bare på resultatet, som viser den fremtidige behandling. 

Bonusinfo: Nogle professionelle behandler en som et barn, når de skal være omsorgsfulde. Det havde jeg det også svært med, da jeg var barn.