01-04-2018

Påske i sommerhus

Hr. Mand og jeg var på påskebesøg hosTroldungen og hendes familie. Der er varme i brændeovnen, og for første gang i lang tid kunne jeg tage den uldne trøje af og føle, at det måske var lige varmt nok. Dejligt at være sammen med ungerne, selv om man bliver kommanderet ned på gulvet for at lege med togbane. 

Og så stod jeg ikke for madlavningen. 

Forleden stod jeg sammen med to andre i den lille Irma og savlede over en halv lakseside fra Fanø, den er dyr, selvom den var til 50 %, så vi stod også og trippede, kunne vi få den spist, ingen af os ventede gæster, men Fanølaks, det er bare godt. Så gik vi hver til sit, så meget som man nu kan i den lille Irmabutik. Men først kom den ene tilbage og tog en lakseside, så kom den næste, og så var det min tur. Der var lige en til hver og en ltil køledisken. Som den ene sagde, hun kunne stå for alt undtagen fristelser. Den anden sagde, at han ville fryse det meste ned. Og jeg tog den med i sommerhuset.

Var den god? Tja faldt der sne i marts?

Bonusinfo: Fik lige tre dages behandlingsferie.