19-05-2018

70'erne

Uanset hvad en yngre generation eventuelt tror, så tog man børn op og trøstede dem, når de græd. Man lod dem ikke ligge alene på et værelse og græde sig i søvn.

Man anså amning som væsentlig bedre end modermælkserstatning. 

Man var gået bort fra stofbleer, de blev farvet og brugt som tørklæde, lilla ble, nej man brugte engangsbleer. 

Der var ikke mødregrupper, desværre heller ikke lang barsel, men sundhedsplejersken kom flere gange, og man blev ikke smidt ud fra hospitalet lige efter fødslen. Til gengæld var vi ti på stuen med faste besøgstider. Det med faste besøgstider var en klar fordel. Ti på stuen generede ikke mig.

Jeg læste et læserbrev, hvor den skrivende mente, at hendes svigermors syn på børneopdragelse stammede fra 70'erne, og den slags mørkesyn var da der også dengang og vil sikkert også være der i fremtiden. Og det har intet med tid at gøre.

Bonusinfo: I 80'erne strikkede man uldbukser og brugte stofbeer, ikke noget med plast eller gummi.