04-06-2018

Mandag

Der er ikke så meget at sige, det er mandag. Ny uge starter, dvs. det gjorde den faktisk i går, da søndag egentlig i et kristent land er ugens første dag, men så ukristeligt, som vi opfører os, er det meget passende, at mandag er blevet det første dag i ugen.

Gad vide om det skyldes børnesangen: mandag, tirsdag osv.

Hhr. Mand har en travl mandag, først fitness, senere korsang. Sidst han var til korsang, aftalte han, at han skulle have kage med. Så i går bagte jeg en banankage og en citronmåne. Jeg har ingen vægt, så de er bagt lidt på slump. Opskrifterne har jeg taget fra nettet. Jeg håber, at kagerne smager lige så godt, som dejen gjorde. 

Bonusinfo: Jeg har Flipp på min tablet, det gør at jeg for et månedligt beløb, har adgang til en del magasiner fra Gutenberghus, blandt andet svenske Retro, som i sidste nummer har en oversigt over loppemarkeder i Sverige.