12-08-2018

Tilbage til virkeligheden

På vej tilbage mod Hamborg havde vi en kupe for os selv, herligt. Da hr. Mand havde fået en kæmpepølse og en ret stor øl, han havde kun fået et par sommerruller på Berliner Hauptbahnhof, hvor jeg havde fået and i store mængder, gik vi i god tid ned på perronen. 

Til vores glæde holdt toget der allerede, og vi fandt lynhurtigt vores pladser. Skønt.. 

Et kvarter efter begyndte det. Folk begyndte at komme i store mængder, de havde utroligt svært ved at finde deres pladser. Mennesker og bagage hobede sig op. Til sidst var det umuligt at komme hverken frem eller rilbage. 

Så blev folk, der skulle til Lübeck, bedt om at forlade toget. Derefter de uden pladsreservation, til sidst blev alle billetter checket og en del med reservation, men ikke lige til de pladser, de sad på, smidt af. Der var et par dobbeltbookninger.

Der var en del, der græd.. Nogle grinede, de havde deres på det tørre. 

Der manglede vogn 71 og 72, hvorfor? Jeg aner det ikke.

Vi kørte ikke til tiden, vi var nok godt en halv time forsinket. 

Over højttaleren fik vi at vide, at vi selv måtte gå om bord på færgen, der ville så være busser i Rødby. Trælst ja, irriterende ja. Men ok, trøstede mig med, at et virkeligt ubehageligt og ucharmerende overklasseløg af en ung dreng også skulle på den galej. Han havde ikke givet den for lidt med sin 1. Kl. billet.

Nå nu kunne det ikke blive værre.

Men det kunne det. 

Vi nåede lige præcis ikke en færge og måtte vente 3 kvarter på den næste.

Nu var det overstået, men nej , nej, nej.

Der var ingen busser i Rødby..... ingen... Der var koldt og blæsende, men ikke skyggen af en bus. Jeg ringede til DSB,  hvor jeg blev bedt om, at slå koldt vand i blodet, mit blod var iskoldt, vi havde ventet i godt tyve minutter, der ville komme en bus, og de skulle jo lige have tid til at klare situationen, og under alle omstændigheder kom der en bus kl 23.05. Vi var jo kommet for sent til en bus.

Jeg må tilstå, at jeg gjorde ham opmærksom på, at situationen havde været kendt siden kl 17.38. Og så skulle jeg igen slå koldt vand i blodet. 

En politibetjent havde også kontaktet DSB, han havde fået at vide, at der var busser på vej. Og fortalte, at tre tomme busser var kørt kort før færgen var kommet i land.

Ca. 22. 30 kom den første bus, den nåede vi så ikke, så kom den anden, vi fik gode pladser med vores bagage i den 3., som var en almindelig bybus, og jeg må tilstå, at jeg benyttede min viden om indretningen af en sådan. Den ville køre os til Nykøbing F, hvor der ville være et tog. 

Ja jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde benyttet lidt albuer og alder til at komme med een af de andre, som jeg troede ville køre hele vejen til København.

Alle tre busser lossede os dog af i Nykøbing F, og vi nåede alle toget afgang 23.15. Vi fik ok pladser, og der er jo ikke langt fra Nykøbing til København.

Vi stoppede i Nr. Alslev, morsomt der kom hr. Mands mormor fra. Næste station var knap så morsom, vi var ombord på et bumletog, dvs. et tog, der stopper hver gang, der er et trinbræt. Mange af navnene var ukendte for mig. 

Det sjoveste var udtrykket i ansigtet på de mennesker, der stod på toget, det var jo proppet, der var ingen pladser.

Konduktøren delte vand ud til os.

Vi var i København 01.40. Da det er lørdag kørte S-toget. Men det var lige kørt, så vi måtte vente yderlige 19 min. Hjemme kl.02.30.

Bonusinfo: I Berlin en sen aften kom 5 eller 6 meget smukke, somaliske af udseende, unge kvinder med tørklæder ind i U-Bahn, de grinede og snakkede, de var fra Århus og ude at se på verden.