07-01-2019

Lidt alvor

Pludselig, da jeg stod ude i badet, kom jeg til at tænke på en god kollega, jeg havde. Vi kom ikke sammen privat, men vi arbejdede meget sammen, tilbragte i det hele taget en del tid sammen på arbejdet.

Hun havde røget siden, hun var 12 år, men mente ikke, at hun var afhængig, det ville ikke være svært at stoppe. Det var det, meget sværere end hun havde forestillet sig, men det lykkedes. Der skete bare det underlige, at hun, der aldrig havde været syg, pludselig måtte melde sig syg flere gange.

Da hun på arbejdet blev befalet, på trods af at hun havde foreslået en anden og for hende ikke en optimal løsning, at hun skulle flytte over på en anden matrikel, gik hun på efterløn. Sådan.

Hun havde fået en del børnebørn, så det var ikke som sådan, at hun satte sig ned, men hun blev syg, alvorlig syg, faktisk døde hun et års tid efter, hun var stoppet med at arbejde.

Det jeg stod i badet og overvejede: Hvorfor sket alt dette efter, hun holdt op med at ryge? Selvfølgelig ville det være sket alligevel, men det var tankevækkende.

Og så kom det, børnebørnene vil sikkert kun huske dette skønne, seje, stærke menneske gennem deres forældres fortællinger.