16-07-2016

Mine madpræferancer

Ernst Kirschsteiger siger: Smag på maden, mens du laver den.

Jeg er så enig.

Jeg bruger som regel mere hvidløg og mindre salt end der står i en opskrift. Der er ting, jeg har opdaget, at jeg bare ikke bryder mig om, røget paprika f.eks. Kanel i kødretter, selv om jeg vældig godt kan lide det nordafrikanske køkken, hvor de bruger det en del.

Men sådan er vi så forskellige.

Ens smagsløg bliver også anderledes med alderen, der er ting, man ikke troede, man kunne lide, men som det viser sig, at det kan man faktisk godt. Som barn kunne jeg ikke lide grønkål, og derfor gik jeg i rigtig mange år i en lang bue uden om grønkål, men jeg kan godt lide grønkål, hvad jeg opdagede ved en af de lejligheder, man spiser noget af høflighed.

Så smag.

Jeg bliver så træt, når folk vælger mad fra af usaglige grunde, og her taler jeg ikke om sukker. Hvis sukker var opfundet for nylig, havde det været forbudt. Men om gluten og laktose, hvis man ikke kan tåle de to ting, er det en meget alvorlig sag, der også er let at diagnostisere

Kald det dog, hvad det er RELIGION og lad vær med at kalde det sundhed. 

Sjovt i dagens Information (20 - 7) er der en artikel der handler om ovenstående. https://www.information.dk/kultur/2016/07/gluten-evangeliet-troen-paa-mad-frelse