15-05-2019

Køkkengardiner

I nogen tid har jeg været på jagt efter stof til køkkengardiner, det skulle være i køkkentern, fordi jeg har en lille plan om, at mit lille køkken skal være lidt retroagtigt. Stof 2000 havde ikke noget i køkkentern, de mente, jeg måske kunne finde noget i en genbrugsbutik.

Jeg har kigget efter det, men ikke haft heldet med mig.

Men så var jeg i Viborg til ginger,goes.banana’s udstilling på Viborg museum. Det er altid sjovt at komme lidt rundt i en by, man ikke kender. Forretningerne virker meget mere interessante end ellers. Nå men troldungen, som også var med, spottede en stofforretning, Fjølner, og der måtte hun ind. Jeg gik med sammen med de andre, hr. mand blev efterladt udenfor. Det tager altid lang tid med Troldungen, så mens jeg ventede, fandt jeg noget gult køkkenternet stof, en hvid flæse og to lapper til min yndlingstrøje, og inden de andre var færdige, havde jeg afsluttet min handel.

Stoffet skulle vaskes og rulles først, det kom ikke med de første gange, vi havde vasketid, men det blev vasket og rullet. Og i går hev jeg min gamle gode symaskine, Husqvana 15 kg, frem, og fik syet mine nye køkkengardiner. Vi bor lige over for en skole, så når eleverne keder sig, og det sker sikkert stadigvæk, vi havde sat noget klæbeplast op, men nu er gardinet, det er todelt, sat op.

Så jeg fik sat et længe vente kryds i min lidt lange to do liste.

Bonusinfo: Man kan også købe over nettet hos Fjølner, www.fjoelner.dk.