31-05-2020
31-05-2020

Jeg køber varer hjem gennem Coop, og jeg glemmer alt det med planlægning, desværre, så det bliver en blanding af, hvad jeg mangler og lige får lyst til , ikke særlig smart, det må jeg kunne gøre bedre. 

Men jeg havde: Pasta, kyllingebryst, snackpeber, tomater, sorte oliven, demidried tomater i olie, sherry, hvidløg og basilikum.

Vand til pastaen, Rummo,  blev sat over. Kyllingebrysterne blev skåret i tynde skiver, de kom på panden sammen med en god sjat olie fra de semidried tomater, så blev tomater og snackpeberen skåret i mundrette bider, to fed hvidløg blev hakket, og det kom på panden sammen med en god sjat sherry og lidt salt. Pastaen kom i det kogende vand. Det hele var færdigt samtidig, inden serveringen kom de sorte oliven og basilikum på retten. 

Normalt blander jeg det sammen med pastaen, det gjorde jeg ikke den gang.

Bonusinfo: Det er godt nok irriterende at skrive på mobilen, i sær når man i stedet for at gemme, får slettet.

07-08-2019

Hr. Mand siger, at han godt kan lide suppe, men det er mest det, som er i suppen, som han spiser.

Dagen før havde jeg kogt noget oksekød og fået en god fond til overst. Først havde jeg tænkt at bare servere den som forret med en æggestand, men så kom jeg til at tænke på hr. Mand og hans forhold til suppe. Så jeg var forbi kineseren og købe dumplings og frisk koriander. I fryseren havde jeg en pose wokgrøntsager., så det var bare at varme suppen komme dumplings i  de skal have en 6-7 minutter. Til sidst de frosne grøntsager, smage til med Herbamare, drysse med koriander. Ups stilkene fra korianderen var blevet skåret fint og kommet i sammen med dumplings.

Bonusinfo: I stedet for dumplings kan man bruge "pastapuder"

24-07-2019

Endelig fik jeg lagt bønner i blød, kogt dem og frosset dem ned portionsvis. Det vil sige, en af portionerne blev eñ del af aftensmaden. De blev sammen med hvidløg og persille vendt i en olieeddike dressing.Så blev der lavet en kartoffelsalat med løg og rød peber ligeledes med olieeddike dressing.

Forleden lavede jeg ratatouille, og tænkte at det ville være godt med lidt lam til, men lam er lidt dyrt for tiden. Men lysten til lam var ikke forsvundet, så jeg købte lidt lammeculotte.

Der blev stukket lidt hvidløg i den og drysset lidt salt på. Så blev den brunet i olivenolie, da den var pæn brun, kom jeg kogende vand (2 dl) og en lille håndfuld mynte på. Ca et kvarter efter var den færdig. 

Bonusinfo: Lammeculotten bestod af to mindre stykker.

16-06-2019

Jeg rørte oksekød med lidt salt, peber og hakket løg og hvidløg. Forede to små forme med tørsaltet økologisk bacon og fyldte halvdelen af skålen med farsen, proppede salat ost i tern ned i farsen (5-6 tern i hver), dækkede med fars og kom bacon ovenpå. Ind i ovnen 200 grader i en halvtimes tid. Serveret med tomatsalat og stegte kartofler (rest fra i går).

Bonusinfo: Salatost er den danske variant af fetaost.