31-05-2020

Kyllingefilet

Jeg køber varer hjem gennem Coop, og jeg glemmer alt det med planlægning, desværre, så det bliver en blanding af, hvad jeg mangler og lige får lyst til , ikke særlig smart, det må jeg kunne gøre bedre. 

Men jeg havde: Pasta, kyllingebryst, snackpeber, tomater, sorte oliven, demidried tomater i olie, sherry, hvidløg og basilikum.

Vand til pastaen, Rummo,  blev sat over. Kyllingebrysterne blev skåret i tynde skiver, de kom på panden sammen med en god sjat olie fra de semidried tomater, så blev tomater og snackpeberen skåret i mundrette bider, to fed hvidløg blev hakket, og det kom på panden sammen med en god sjat sherry og lidt salt. Pastaen kom i det kogende vand. Det hele var færdigt samtidig, inden serveringen kom de sorte oliven og basilikum på retten. 

Normalt blander jeg det sammen med pastaen, det gjorde jeg ikke den gang.

Bonusinfo: Det er godt nok irriterende at skrive på mobilen, i sær når man i stedet for at gemme, får slettet.