Rundt i Danmark

19-06-2019

I går var vi ude med byvandringsgruppen. Vi var ude på den Refshaleøen, der hvor B&V  i sin tid lå. Spændende sted jeg havde aldrig været der før, det er lidt råt, ikke på den barske måde. Vi tog derud med linje 9A fra Christianshavns torv, det er linje 9A's endestation.

Og selvom den kører forbi Christiania, var det helt almindelige mennesker, der sad i bussen. Og der var ingen, der hang uden på bussen for at køre gratis med. (Det har jeg læst i en Facebookgruppe, at man gør med 1A i København.) Men den slags mærkværdigheder slap vi for.

Der var mange mennesker derude, det var fint, fint vejr. Reffen består at et utal af madboder, hvor man selv går hen og køber sin mad, og andre steder kan man købe drikkevarer, de har også alkoholsfri øl. Og en æblecider, den var ikke alkoholsfri, jeg tror, den lå på en 7 %. Priserne er rimelige, man kan kun betale med kort.

Hr. Mand, B. og jeg fik en vegetarisk platte, tyrkisk, den var rigtig god. Andre fik en indisk kyllingeret, A. var begejstret, M. fik grillet makrel. Og J. fik pølser og pommes frites, der var en salat med, men det spiser J. Ikke, så den spiste M.

Bonusinfo: Antimuslimsgrupper bruger København som skræmmebillede, det kan være ret morsomt, som at 1A kører på Nørrebro. 

05-05-2017

 

05-05-2017

 

Herhjemme er vi begge begyndt at bruge Folkeuniversitetet, vi har en gang været til det samme,det handlede om Tyskland efter genforeningen og var meget spændende. 

Der var jeg lidt hurtig, vi har også været til forelæsningsrække, der foregik både i København og i Berlin (på den skandivaviske ambassade). Også meget spændende.

Men ellers har vi været der hver for sig.

I går var jeg ude med Folkeuniversitetet, det handlede om Tove Ditlevsen, og mødestedet var Enghaveparken ved Kaj Nielsens smukke, smukke statue. Og så var det ellers lidt rundt i kvarteret. Og det sluttede naturligvis ved hendes barndoms bopæl i Hedebygade.

Jeg var sammen med nogle gode tidligere kollegaer og vi sluttede med at spise på hjørnet af Enghave Plads og Istedgade, da jeg var barn, lå der en Sparekasse.Det var ikke så dårligt, men akustikken var ikke helt i top. men det var morsomt at være inde et sted, hvor jeg havde været mange gange i en helt anden sammenhæng. 

(Efter den lukkede som sparekassefilial var der en hvidevareforretning)

Men jeg kan helt bestemt anbefale folkeuniversitetet, http://www.fukbh.dk/

Bonusinfo: Kaj Nielsen har også skabt min elskede Blågårds Plads.

02-04-2017

De har alle vundet "Glasnøglen" en fin nordisk pris, og hvad førte det med sig???