og Fjas

´Bodylotion har aldrig rigtigt været mig, jeg giver det protestantisk puritanske snæversyn skylden, man dyrker ikke kroppen. Katolikker og muslimer har en hel anden tilgang, ret tydeligt at se på den måde de bevæger sig på i gadebilledet.

(Jeg er ikke opvokset i en religiøs familie) Men for et stykke tid siden opdagede jeg, at mine ben var som sandpapir. Det kunne jeg ikke have, så jeg gik i gang med cremerne. Det har været en drøj omgang, jeg har prøvet en del, og nu er jeg landet:

Det er drøjt, det er billigt, det virker, mine ben er bløde. Det lugter ikke så lækkert, men lugten forsvinder hurtigt. Camferine er navnet, købt i Kvickly på tilbud.

Bunusinfo: Jeg har aldrig barberet ben, der er ikke noget at barbere.

Jeg er 70 år, i den første halvdel af mit liv brugte jeg ingen cremer på huden, heller ikke solcreme. Siden har jeg haft en dagcreme og en natcreme. En enkelt gang har jeg købt en speciel creme til øjne, den kom på resten af ansigtet, da jeg løb tør for min almindelige dagcreme eller måske natcreme. Det var lidt besværligt med en særlig creme til øjne udover, at den var dyrere, så det blev ikke til mere.

Men med mine skønhedsrutiner skulle mine øjne hænge og vrimle med rynker, hvis man skulle lytte, ikke til hudlæger, men til producenter og skønhedseksperterne fra ugebladene. Billedet er ikke behandlet, sådan ser jeg ud, når jeg lige har været i morgenbadet.

Jeg slutter ikke badet af med koldt vand, jeg har prøvet, men jeg kan ikke, men jeg klasker koldt vand i hovedet, som, undskyld eksperter, er vasket med sæbe.

Bonusinfo: Jeg kan ikke lide at se mig uden briller mere.

Sommetider får jeg købt noget, som egentlig ikke er et fejlkøb, men på grund af manglende brug kommer til at blive det.

Jeg købte for et par år siden en i mine øjne smuk japansk kimono/jakke i silke, men jeg har næsten ikke brugt den.

Den er klædelig

Jeg er vild med den

Den passer til mig og min garderobe 

Men jeg kan ikke have overtøj ovenpå

Ærmerne har det med at blive dyppet uhensigtmæssigt

Hvordan får jeg gjort den ren

Og er den ikke lidt for fin til daglig brug?

Bonusinfo: Den gør ingen nytte i skabet, så den skal bruges

Hr. Mand og jeg har forelsket os i en lænestol på vores hotelværelse, vi går lidt og joker med, hvordan vi skal få den med i kufferten.  Det er jo ikke nogen let opgave.

Vi kan lide farven, mønstret og ikke mindst formen. Og størrelsen. Man sidder så godt i den. 

Selvfølgelig hjælper det også, at det er fra den stol, vi ser den flotte solopgang over Estoril.

Hr. Mand er fotograferet i den. 

Bonusinfo: Den matcher han skjorte, som nok er hans yndlings  af slagsen.