29-10-2018

Man kan jo ikke altid se opad

Ja det går jo ikke at gå med næsen i sky, udover at det måske ser en anelse fjollet ud, så ligger der nok en hundelort forude og venter.

At gå rundt  lalleglad og smilende holder nok heller ikke i længden, selvom Ole Henriksen gør sit bedste.

Lækkert blødt lys er også lettere besværligt at medbringe.

Hvad gør man så?

Der findes faktisk en creme, der strammer op, den er dyr og varer kun til den bliver vasket af igen. Så er der kniv eller botox, botox får mennesker til at se underlige ud, og kniv virker afskrækkende.

Undgå soldyrkning, for mig er løbet kørt, men det virker. 

Mørke menneskers hud er rynkefri længere end lyse menneskers.

Mennesker med D-vitaminmangel har færre rynker end andre. Og det er ikke på grund af manglen, men fordi de ikke har fået d-vitamin fra solen. Påvist ved verdens største undersøgelse, Østerbroundersøgelsen. 

Bonusinfo: Man kan få D-vitamin i pilleform.