og Fjas

29-06-2020

Det går ikke den rigtige vej. Et glas hvidvin for meget medfører, at jeg ikke kan holde nallerne fra slikskålen.
Bonusinfo: Altid nævenyttige stavekontrol ville gerne rette nallerne til balderne.

27-06-2020

I stedet for at tabe mig, har jeg taget yderligere på. Corona har ikke hjulpet. Tværtimod,  jeg har benyttet mig af den til at trøstespise og lege stuegris.

Jeg har besluttet at notere min egen sabotage mod vægttab.

I går spiste jeg is, decideret et no go. 

Og der røg lidt mere bernaise ned end nødvendigt. 

Måske også lidt småbidder hist og pist.

Bonusinfo::  Stuegris er det norske for sofakartoffel.

 

27-04-2020

PH

Jeg er meget glad for vores lampe, men pæren kunne ikke rigtig mere, så den skulle skiftes.
Både hr. Mand og jeg gik rundt om den varme grød i lang tid. Det er efterhånden blevet så lyst, at den ikke var strengt nødvendig som lyskilde, så ...
Med lidt anvendt logik fandt jeg ud af hvordan, så der er kommet ny pære i. Hele underdelen kan drejes af.
Bonusinfo: Der var ingen hjælp at hente p nettet.

10-11-2019

...

Til min fødselsdag sidste år fik jeg en bloggerplante, og det er vel passende, selvom min blog er lille.
Hoya carnosaen er en gammel sag, en stikling fra min mor. Jeg har haft lidt problemer med at holde den i live i vores nye lejlighed, som ikke længere er ny.
Bonusinfo: Billederne er hr. Mands produktion.

05-11-2019

..

Til min fødselsdag fik jeg, omend med noget besvær, en meget smuk buket, der var nogle frøstilke, som overlevede. Jeg havde en vase, der lige passede til. Jeg aner ikke, hvor vi har den fra, men billedet i midten er en tegning fra Fælledparken, som vi har fra hr. Mands mor. De to andre er fra min mor..
Bonusinfo: Bonussen er genskin fra vinduet, beklager.