08-05-2020

Kinesisk inspireret hornfisk

Hornfisk er jo den absolutte yndlingsfisk herhjemme, den kan lavet på utallige måde, jeg har lavet en del forskellige.

Jeg startede med kartoflerne, når det ikke blev ris, som ville være det mest naturlige, skyldes det at jeg havde nye kartofler, som jeg gerne ville bruge inde, de var blevet kedelige. De blev lavet til ovnfritter. Så ordnede jeg mine 2 hornfisk, som blev skåret i 4 stykker. De blev dyppet i en blanding af æggehvide, vand, 1 tsk.bagepulver og maizenamel

Jeg skar et bundt forårsløg i skiver, et stykke ingefær og hvidløg blev skåret fint, 2 røde peberfrugter blev skåret i skiver, det kom ned i min  sauterepande sammen med olivenolie, da det var varmet igennem, kom jeg 1 dl risvin, 2 spsk.østerssauce, risvinseddike og fiskesauce i. 

De fire hornfiske stykker blev stegt i ret varm olie. 

Bonusinfo: Vi fik en dejlig Alsacevin til.