Blog

Jeg træder ikke på dørtrin, så jeg kan roligt male et, mens hr. Mand er til træning. Men der opdagede jeg på den dumme måde, at jeg er een, som træder på  dørtrin. Jeg havde i hvert fald sat hvide fodspor i vores lille gård.

Det tog sin tid at få dem fjernet.

Jeg havde også glemt, at det er temmelig ubehageligt at være syg. Jeg tager det overhovedet ikke pænt, men tror min sidste time er kommet.

Bonusinfo: Vi er i sommerhus med dårlig forbindelse.

Til studenterfest for ældste barbebarn var vi i Viborg,, hvor jeg sad overfor 2, som diskuterede skoler, og hvor den enes søn lige har skiftet skole ikke på grund af mobning, men som ikke havde noget fællesskab med de andre i klassen. Den anden har fået tvillinger, en dreng og en pige, i en sen alder, men drengen havde det ikke helt godt i kklassen. Det blev jo godt og grundigt diskuteret. 

Men af en eller anden årsag kom jeg i dag til at tænke på noget besynderligt, jeg oplevede for mange år siden.

Det var med en pakistansk pige, hun var lille og spinkel af sin alder, men sej. Hun legede i de mindre klasser mest med drengene, som nærmest var dobbelt så store som hende. Det var mest fodbold, men en af  "legene" stoppede jeg, fordi den var for voldsom, de nærmest kastede med hende. Hun var af uransagelige grunde med på legen og var ikke tilfreds med, at jeg stoppede den.

Nu havde samme pige et efternavn, som var lidt for tæt på "Kusse", hvad pigebarnet så  til klassens store fryd sagde, at hun hed. Jeg er ret sikker på, at hun troede, de syntes, hun havde et sjovt efternavn, og det var derfor, der blev grinet, og hun skulle sige det igen og igen.  

Jeg forklarede hende, at det hed hun ikke, og at det ikke var nogen god ide at gå  rundt og sige det. Og ddet samme forklarede jeg klassen.

Ret kort tid efter blev jeg opsøgt at hendes far, som ville bevise for datterens skyld, at hun hed det, som hun hævdede, og jeg var forkert på den. Det var en meget svær samtale.

Han talte, som de fleste pakistanere glimrende engelsk, hvad den direkte oversættelse var, vidste jeg ikke. Det blev lidt pinligt, men med omskrivninger lykkedes det mig at lære ham et nyt dansk ord, som man ikke hedder til efternavn. 

Og han ville tale med sin datter om det.

I dag tænker jeg, blev hun mobbet? Kan man blive mobbet uden, at man selv  anerkender det? 

Hendes søskende gik ikke på samme skole.

Bonusinfo: Resten af hendes skoletid var så normal som en skoletid kan være.

Billederne driller mig, lysten driver ikke lige værket. For nogle dage side var det den voldsomme varme, som gik mig på. Men den undskyldning har ikke været brugbar de sidste par dage. Desværre kan jeg ikke bruge manglende tid til noget. 

Emner måske, men så igen alligevel ikke.

Bonusinfo: Jeg har fået strikket lidt, lidt altså.