05-03-2019

Placeboeffekten

For et par uger siden var jeg sammen med mine gamle klassekammerater. (Dog kun pigerne) Det var som altid meget hyggeligt og rart.

På et tidspunkt kom vi til at diskuterer alternativ behandling, ikke akupunktur, men zoneterapi. De var varme tilhængere og kom med den ene fantastiske historie efter den anden.

Jeg tror på historierne, men jeg tror ikke på årsagerne til ”helbredelserne”.

Jeg mødes også med mine gamle seminariekammerater, og de har også samme ”tro” på forskellige alternative metoder.

Og de har da ret, religionshistorien er fuld af helbredelser ved håndspålæggelse, men jeg er helt overbevist om, at det sker af en hel anden årsag.

Det er slet ikke, fordi jeg tror, de lider af indbildte sygdomme, men fordi at der er visse ting, man selv kan styre med tro.

Smerter er en af de ting, som håndspålæggelse i tidens løb har hjulpet mange med at fjerne, fint i mange tilfælde, men skyldes smerten f. eks. Blindtarmsbetændelse, er det gået grueligt galt. Det er symptomet, der er blevet fjernet.

Blodtryk er en anden ting, desværre styrer jeg det den forkerte vej.

Vorter er en latent virusinfektion, mener jeg, de kan komme og gå. Jeg har personlig haft held med at kurere en dreng for vorter. I hvert fald i et stykke tid.

Og os, der lider af forkølelsessår, ved, at de altid kommer, når man slet ikke har brug for det.

Medicin bliver afprøvet, og virkningen af den reelle medicin skal være en del højere end kalktabletterne, før den betragtes som virkningsfuld.

Placeboeffekten er reel, og hvis det er en tillidsvækkende person, der selv tror på virkningen af behandlingen, er chancen for succes stor.

Bonusinfo: Jeg er den eneste, der har religion på linje. Vi beskæftigede os lidt med tro kontra viden.