06-09-2019

Og så hoppede der en lille fyr rundt i Troldungens have

Nu har jeg ikke set alverdens storbyer, men på top 25 er der fire, hvor jeg har været. 

London, som set fra min synsvinkel ikke var noget særligt, ligger på første pladsen. Der kan man bare se. Jeg har kun været der en gang, og tænker ikke, jeg gider igen.

Paris, ja jeg vakler lidt mellem Paris og Stockholm som den bedste, er nummer to. Stockholm er slet ikke på listen, og jeg er ikke engang sikke på, at når de ligger side om side hos mig, at det så bare skyldes navnet Paris.

Første gang jeg var i Paris var i 64 sammen med min mor en meget varm sommer. Siden har jeg været der flere gange, men efterhånden er det længe siden.

Prag er på listen, for mange turister på for lidt plads. Alle har ellers berømmet den, hvor fin, flot og spændende, den var. Ja vi var ikke imponerede. Der kommer vi nok ikke igen.

Lissabon er på listen, tja hvad skal jeg sige, Portugal, maden undtaget, var fin, Lissabon fangede os ikke rigtigt, selvom vi tog ind til den flere gange. Billig og ikke særlig lang togrejse. 

Bonusinfo: Jeg er ærgerlig over, at Løkke er gået, men af de helt forkerte årsager.