08-10-2019

Posttraumatisk stress

 

Med alderen er jeg blevet en frossenpind, jeg tager overtøj på, mens hr. Mand går med korte ærmer. Men da vi stod af bilen ved Frøslevslejren, skyndte jeg at lægge min jakke, det var varmt, og solen skinnede. Hr. Mand skyndte sig ligeledes med at tage overtøj på.

Jeg så en udsendelse, som handlede om posttraumatisk stress, ikke at jeg på nogen måde har det, og vel heller ikke er i risiko for at få det.

Det er noget i hjernen, som laver nogle kæder, deja vu kan nok komme ind her, der sker noget, som vækker minder, som så igen gør, at man tror, man har set eller oplevet det før. Min veninde V. havde nogle billeder med hjem fra Hongkong, det sted kendte jeg godt, men jeg ved, at jeg aldrig har været i Hongkong, alligevel var det mere bekendt, end man kunne forvente. Nogle dage senere gik det op for mig, at det var fra et puslespil.

Posttraumatisk stress sker at det er flere voldsomme ting på en gang , der laver ”kæder” i hjernen. Hvor en lille del af ”kæderne”, f.eks. et logo kan vække ”kæderne”, så man tror, man er tilbage til selve oplevelsen igen.

Bonusinfo: Hr. Mand lå som rekrut i Frøslevslejren, og han frøs dengang. Og nej han har ikke posttraumatisk stress, der skal heldigvis mere til.