05-01-2020

Room with a view

Dejlig film, tænk den er fra 85, det føles som i går, at jeg så den, men det er det jo så ikke ligefrem.

Det meste at mit liv har jeg boet øverst, ikke altid det samme sted. 

Da vi flyttede for godt 2 år siden til en stuelejlighed, var især hr. Mand bekymret for at miste himlen. Det havde han ikke behøvet, vi har faktisk fået meget mere himmel. Vores vej er bred og vores genbo er en skole, ikke en af de klassiske københavnerskoler, men en mere lav af slagsen, det er nok noget af det fredeligste, man kan bo i nærheden af. På den skole, jegg arbejdede på, flyttede et andepar ind i fiskedammen i påskeferien, der blev de til ællingerne var kommet, hvorefter de begav sig ud i Vesterbros traffik over til Enghaveparken ledsaget af skolebetjenten. 

Vores genbo til den anden side er S - togsbanen, som Troldungen sagde, da vi flyttede, det er godt i høre så dårligt, at den ikke vil genere jer. Det er ikke så slemt, vi kan sagtens føre en samtale ude på altenen, selvom toget kører forbi, måske har vi her en fordel af at bo i stuen. Det er dog heller ikke en af de meget traffikerede linjer, som vi bor ved. 

Så vi har himmel til begge sider og smukke, smukke træer.

Bonusinfo: Vi bor stadig på Østerbro, men det er kun postnummeret.