Ting, man lærer om sig selv
Da vi boede i kollektivet et stykke ude på landet, kunne jeg blive grebet af en fornemmelse af, at jeg ikke kunne komme væk, at jeg var spærret inde. Den fornemmelse har jeg igen. Vi skal jo passe på, hr. Mand er jo udsat, kronisk sygdom, nedsat lungefunktion, takket være alt for mange års rygning. En gang måtte han også ryge, mens han var i arbejde. Ikke godt, men let at være bagklog. Og så er der lige vores alder.
Der er masser af ting, jeg kunne ordne:
Reparere tøj, der er i stykker
Lave en madplan, så jeg ved, hvad jeg skal bestille
Få ryddet ud i køkkengrej, tøj, bøger osv.
Læse en hel bog
Lave lidt flere blogindlæg
Strikke på den trøje, jeg er i gang med. Og ikke bare et par omgange
Men nej, i morgen går jeg i gang. Som min mor sagde: Morgen, Morgen nur nicht Heute sagen immer faule Leute.
Ja enten er jeg handlingslammet eller også slet og ret doven.
Og så har jeg opdaget, at når jeg bestiller varer hjem, handler jeg betydeligt sundere, end når jeg står i supermarkedet.
Bonusinfo: Min mor var ikke tysk, men fuld af talemåder og ikke kun danske.
Seneste kommentarer