16-07-2020

At krænke eller ikke at krænke

Da jeg var barn, var det ikke ualmindeligt at høre nogen sige, at den og den havde jødet noget. De mente sikkert ikke noget ondt med det, det var bare et andet ord for at stjæle. 

Men dengang var der ikke noget, der hed Facebook eller Twitter, og der var ikke en afstemning, om man skulle blive ved med at bruge ordet, fordi det kunne krænke nogen. Så det røg ud af sproget, fordi det var groft og fornedrende. 

Gad vist om alle de, der råber op, om at de er så trætte af den krænkelseskultur og politisk korrekthed, ville have kæmpet for deres ret til at beholde "at jøde" i deres sprog. 

Da jeg købte en Eskimo is i går, gjorde jeg det i al uskyldighed, gør jeg det i dag er det en provokation.

For mange år siden hørte jeg et foredrag af Anne Knudsen, dengang chefredaktør på Weekendavisen, en god, men også højreorienteret avis, hun talte blandt andet om vigtigheden af, at man var høflig i det offentlige rum. 

Bonusinfo: Det er ikke sjovt at skrive en blog på en mobil og men dårlig internetforbindelse.