10-03-2021

Ønsker

Man skal passe på, hvad man ønsker sig, man risikerer at få det.

For en del år siden, skulle jeg deltage i et møde, det var ikke vigtigt men langvarigt. Så jeg ønskede inderligt at slippe.

Jeg slap, Troldungen var kommet til skade. Der tror jeg nok, jeg hellere ville have været til mødet.

Jeg skal en lille bitte smule hver dag, men jeg tør ikke ønske mig en fridag eller flere, jeg ved jo ikke, hvordan jeg får det.

Hr. Mands udstilling er fast åben torsdag og søndag, men ved aftale åbner han.Hvis han mirakuløst skulle få solgt alle udstillede billeder, vil han få dækket leje af lokale og indramning af de billeder, som er udstillet. Men hverken materialer og arbejdsløn. Det er nu heller ikke derfor, at han udstiller. 

Bonusinfo: Akvarelpapir og farver er dyre.