22-03-2021

Når man venter

I går da hr. Mand havde sidste udstillingsdag, gik jeg hjemme og ventede. Jeg havde planlagt middagen, men det, som jeg havde planlagt, krævede, at jeg kom i byen for at handle. 

Af en eller anden grund gad jeg ikke, eller tiden strøg afsted, og til sidst kunne jeg ikke nå det. Så jeg måtte til sidst lave noget udfrra, hvad jeg havde i køkkenet. 

Og det var pasta, løg, hvidløg, aubergine, hakkede flåede tomater, Herbamara, ost og noget italiensk bacon. Baconen er ret dyr og fed, men smagen ......

Baconen skåret i tern og stegt / bagt i  airfryeren, mest for at få det meste fedt væk.

Noget at fedtet kom i gryden, løg og hvidløg kom i, ja de var skåret ud først. Da de var ikke brune, mere gennemsigtige, kom auberginen, der var skåret i tern derne smmen med baconen, da det havde taget farve, hældte jeg en dåse hakkede flåede tomater ned. 

Vand var sat over til pastaen, og da hr. Mand trådte ind, kom pastaen ned i det kogende vand, hvori der selvfølgelig var en skefuld Herbamare. 

Da jeg smagte på sugoen, manglede den udover salt også lidt sødme. Så udover lidt pastavand, kom der lidt Herbamare og en teskefuld honning ned i retten.

Bonusinfo: Honning er også en velegnet  ingrediens i det salte køkken.