02-11-2021

Toves venner

Toves venner holdt sit første træf i går. Vi mødtes ved Bohrs tårn ved Carlsberg station, og så skulle vi ellers en rundtur på Carlsberg området. 

For en gammel vesterbroer som mig, der både er opvokset og har arbejdet på Vesterbro, er det lidt af en oplevelse. Jeg har jo passeret området et utal af gange, samt været inde på en del rundvisninger.  Der er enkelte bygninger, der kan genkendes, og noget ser man fra en anden vinkel.  Det var en utrolig spændende tur, Musen fortalte, at byplanlæggere var begyndt at tage Middelalderarkæologer med på råd,  når de skal lave nye byområder. Jeg ved ikke om, de har gjort det i Carlsbergbyen, men der var liv, og selv om der stadig bygges, og det regnede, var der hyggeligt.

Bagefter spiste vi frokost i Klubben på Enghavevej. Et frokoststed kan vælge mellem to ting, når een bestiller uspecificeret smørrebrød, lave det som en lille reklame eller bruge det til at komme af med noget, som man har liggende. Klubben valgte det sidste.

Bonusinfo: Desværre er det møjdyrt at bo i Carlsbergbyen.