04-12-2021

Strømper

Først fik hr. Mand en fibersprængning i sit raske ben, og da han endelig fik smidt krykkerne, trådte jeg forkert, og der skete et eller andet med mit venstre ben. Både hr. Mands og mit uheld skete for et stykke tid siden, men ingen af os er rigtig kommet over det, vi humper rundt.

Og vi føler os ret usikre, mens der stadig var sne.

Så vi ser en del fjernsyn, og jeg er i ga.ng med at strikke strømper. 

Vi har to fjernsyn, det ene var et fejlkøb til sommerhuset, det var større, end vi regnede med,  så nu har vi tv i soveværelset. Så jeg streamer, når hr. Mand ser fodbold. Og der er meget fodbold. 

En serie ser vi dog sammen. Den er norsk og er på Netflix. "Hjem til Jul". Den er fremragende. En 30 årig , der bliver placeret ved børnebordet, fordi hun ikke har hverken mand, børn eller kæreste. Og så går jagten efter en ,kæreste. 

Film , som jeg husker af forskellige grunde. 

1. A knight before Christmas. Jeg er fuldstændig forbløffet over, at ingen har stoppet filmatiseringen og sagt, Det her går ikke, der er for mange fejl. Og her snakker jeg ikke om, at en ridder fra middelalderen i England ender i nutiden et eller andet sted i USA. Men en total ligegyldighed over for historie. Netflix

2. A castle for Christmas. Den var jeg lidt længe om at komme igennem. Dilettantisk, utrolig dårligt skuespil, nærmest sørgeligt. Brook Shield har hovedrollen og er bare elendig. Netflix 

3. Last Christmas, sød og med en ret uventet slutning. Viaplay eller Netflix

4. The Holidays: Jude Law er godt nok lækker.

Bonusinfo: Jeg har set et par stykker til, men de er glemt.