17-12-2021

Rødvig kro og badehotel

Da hr. Mand blev 75, fik han et ophold på Rødvig kro og badehotel,  som ligger på Stevs, og som navnet antyder ud til vandet..

Af forskellige coronaagtige grunde trak det lidt ud med at få det brugt, men som vores bryllupsdag nærmede sig, 49 år, fandt vi, at det skulle være det. og hr. Mand b estilte et ophold på badehotellet. 

Det var et forfærdeligt vejr, det stormede fra øst med store bølger, der slog op mod kysten. Så det blev en meget kort tur efter kaffe og kage, men medens det stadig var lyst. (Kagen var lækker)

Vi tilbragte resten af eftermiddagen på vores udmærkede værelse, jeg, med at læse om badehoteller i Danmark, flot bog, som lå på værelset. Udover det, vi var på, kendte jeg Bandholms hotel kfra barndommen, og Årøsunds badehotel fra vores Ø-ture. Der var tv på værelset, det var hurtigt overstået, meget få kanaler, hotellet må ikke have tyske turister. 

Inden maden, som var fantastisk, fik vi et glas Champagne , nå ja boblevin. Det var ikke fordi det var kæmpeportioner. 2 fritterede kødboller med garniture, efterfuldt af kulmule og til slut en chokoladedessert, som på trods af, at vi var mætte,blev spist til sidste krumme.

Småkagen, som ikke var lille, magtede ingen af os at spise. 

Det har jeg prøvet før, at når der er så meget smag og nydelse, bliver man mæt, selvom portionerne ikke er voldsomt store. Og når jeg skriver kødboller, så havde det intet med almindelige kødboller at gøre eller friturestegning at gøre. Jeg tror en slags rillette, som var vendt i panko og så fritteret. De var på størrelse med bordtennisbolde. 

Bonusinfo: Vi holdt ikke bryllup i sin tid. Men vi holdt sølvbryllup. Og det er da ikke så længe siden og så alligevel.