17-10-2022

Ratatouille

Engang for nogle år siden, endte jeg altid for tit med at lave ratatouille,  når vi skulle have grønt. Jeg holder meget af ratatouille, men der måtte være andet.  Så jeg stoppede med det.

Forleden ser jeg på, hvilke grøntsager, som jeg har, så manglede jeg bare en aubergine til en god gang ratatouille, og det blev det. Vi fik frikadeller til. Selvfølgelig fik vi ikke spist op.

Så jeg brugte resterne af ratatouilleen til en grøn lasagne.

Ratatouille består af i min verden af: Olivenolie, løg, aubergine, rød peberfrugt, squash, tomater, hvidløg, salt og peber. Alt sammen skåret i mundrette stykker, undtagen hvidløget, der presses eller snittes fint. Det kommes i gryden i ovennævnte rækkefølge, når auberginen er mør, krydres der. 

 Lasagnen blev lagt sammen med en lille rest sprød kålblanding, lasagneplader og en færdigkøbt Mornaysauce. Normalt laver jeg den selv, men sommerhus........

Bonusinfo: Jeg havde skrevet det hele før, men sommerhus og netforbindelse, suk.